Meditativ rejse mod bedre søvn og balance
Få ro på nervesystemet og en bedre søvn med yoga & sound meditation
Søndag den 26. januar 2025
kl. 15-17:45
Denne eftermiddag mødes vi til yoga, rolige åndedrætsøvelser og sound meditation efterfulgt af saunagus. Fokus er ro og afstresning af nervesystemet og bedre søvn.
Yoga og sound meditation varer 90 min og saunagus 60 min.
Yoga
Yoga praksissen med Sandra, består af opvarmning med rolige flows i åndedræts tempo - efterfulgt af både stående, siddende og liggende stillinger. Vi har fokus på både at styrke, grounde og strække.
Sound meditation
Den sidste del af denne workshop er liggende sound meditation, hvor Rosangela vil guide jer med sang og lydterapi.
Her er mulighed for at komme dybt ned i både kroppen og stilne tankemylderet. Et lille fint møde med
den meditative tilstand, et værktøj som kommer handy de nætter hvor søvnen virker langt borte.
Vores krop healer og lagrer energi i denne fuldkomne fysiske og mentale rolige tilstand, som inviterer til
balance i blandt andet nervesystemet, hormonbalancen og sult/mætheds fornemmelse.
Alt det praktiske
Alle kan deltage, og især dig som har udfordringer med en velfortjent nattesøvn.
Vi mødes og skilles i forholdsvis stilhed, der vil blive serveret te og lette snacks.
Kom gerne 5-10 min før, i rart blødt tøj, strømper, evt et sjal.
Prisen er 750kr. pr. deltager og tilmelding er bindende. Der er begrænset antal pladser. Eventet bliver afholdt hos VIPPA i Skodsborg.
Vi glæder os til at se jer til en rolig og afstressende eftermiddag.